Da Anna Maria var på sin egen tur, som hun vidst selv fortæller om senere, er dette opslag kun fra Frida.
I søndags var vi, Marie, Signe og jeg, på dagstur med familien. Vi skulle besøge et stort pagodeområde og et tempel på toppen af et bjerg begge dele udenfor Phnom Penh samt have "picnic", som de selv kaldte det.
De fleste buddhistiske cambodjanere besøger i løbet af nytåret en pagode for at få velsignelser om det nye år. Det var også dette familien skulle, og det var rigtig godt, at vi havde dem at kopiere, fordi vi havde aldrig selv fundet ud af, hvad man skulle gøre hvor, og hvem man giver penge for hvad. Udover at give penge til forskellige nonner og munke, hvoraf vi de fleste gange fik velsignelser, på khmer, med på vejen og bede med røgelsespinde i hænderne vendt mod en stor Buddha-statue, var vi med til noget lidt specielt. Uden for den pagode, vi var inde i, var der fem bunker lyst sand under en pavillon. En større bunke i midten og fire mindre ved hvert hjørne. På hver bunke var der tre sølvskåle, massere af røgelsespinde og mange papirsflag. Vi fulgte efter moderen og gjorde, som hende. Ved hver bunke lagde man en pengeseddel i hver af sølvskålene enkeltvis og efter at have lagt en pengeseddel i, tog vi lidt sand fra bunden af bunken og kastede det længere op på bunken. Således gik vi fra bunke til bunke.
Dette gør man ifølge vores værtsbror, fordi man har en tanke om, at døden er en flod, og når man kaster sandet længere op, forlænger man sit liv, fordi døden først skal tælle sandkornene før den kan tage en.
Templet som vi herefter skulle vandre op til, skulle eftersigende indeholde kæben fra Buddha og urner fra kongefamilien. Templet var også virkeligt flot. Det er det helt hvide med guld dør på billederne.
Marked.
Her lægger man penge i de forskellige skåle afhængig af, hvilke goder man ønsker at få med sig i det nye år.
Her spiser vi frokost med familien. Moderen Pola, faderen Sarin og sønnen Sea.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar