Frida på madlavningskursus

I går var Signe og jeg (Frida) på cambodjansk madlavningskursus. Vi var de eneste tilmeldte og havde den sødeste og rigtig dygtige underviser, Sonn, som gjorde det hele til en virkelig god oplevelse. Kurset var fra kl. 9:00 til kl. 13:30, og vi startede med at tage på et lokalt marked, hvor vi fik forklaret om de forskellige madvarer. Tilbage i køkkenet lavede vi en masse lækker mad, en ret af gangen, som vi fik tid til at sætte os ned og nyde, inden vi gik i gang med næste ret. Alle retter var VIRKELIG lækre, og som Signe beskrev det; vi var så mætte, vi ville have kunnet rulle op af trappen til vores værelse.  

En maskine til at lave kokosmel.

Her er vores 4-retters menu:

Friture stegte forårsruller med taro, gulerødder, kylling og peanuts i samt hjemmelavet sur-sød-sovs. 

Banan blomstssalat med kylling, forskellige friske krydderurter, mild frisk chili, peanuts og sur-sød-sovs som dressing. 

Amok Fish: Virkelig lækker fiskeret, hvor de primære ingredienser er fisk, kokosmælk og chili dampet i en bananbladsskål. 

Sticky rice med mango, kolosmælkssovs og "karameliseret" kolosmel. 

Igen, det var alt sammen virkelig virkelig virkelig lækkert! Mmmmmmmh. 

Håber I har det godt! 

Knus fra Frida 

Udflugt med familien under Khmer Nytaar

Da Anna Maria var på sin egen tur, som hun vidst selv fortæller om senere, er dette opslag kun fra Frida. 

I søndags var vi, Marie, Signe og jeg, på dagstur med familien. Vi skulle besøge et stort pagodeområde og et tempel på toppen af et bjerg begge dele udenfor Phnom Penh samt have "picnic", som de selv kaldte det. 

De fleste buddhistiske cambodjanere besøger i løbet af nytåret en pagode for at få velsignelser om det nye år. Det var også dette familien skulle, og det var rigtig godt, at vi havde dem at kopiere, fordi vi havde aldrig selv fundet ud af, hvad man skulle gøre hvor, og hvem man giver penge for hvad. Udover at give penge til forskellige nonner og munke, hvoraf vi de fleste gange fik velsignelser, på khmer, med på vejen og bede med røgelsespinde i hænderne vendt mod en stor Buddha-statue, var vi med til noget lidt specielt. Uden for den pagode, vi var inde i, var der fem bunker lyst sand under en pavillon. En større bunke i midten og fire mindre ved hvert hjørne. På hver bunke var der tre sølvskåle, massere af røgelsespinde og mange papirsflag. Vi fulgte efter moderen og gjorde, som hende. Ved hver bunke lagde man en pengeseddel i hver af sølvskålene enkeltvis og efter at have lagt en pengeseddel i, tog vi lidt sand fra bunden af bunken og kastede det længere op på bunken. Således gik vi fra bunke til bunke. 

Dette gør man ifølge vores værtsbror, fordi man har en tanke om, at døden er en flod, og når man kaster sandet længere op, forlænger man sit liv, fordi døden først skal tælle sandkornene før den kan tage en.

Templet som vi herefter skulle vandre op til, skulle eftersigende indeholde kæben fra Buddha og urner fra kongefamilien. Templet var også virkeligt flot. Det er det helt hvide med guld dør på billederne.  

Marked.

Her lægger man penge i de forskellige skåle afhængig af, hvilke goder man ønsker at få med sig i det nye år. 

Her spiser vi frokost med familien. Moderen Pola, faderen Sarin og sønnen Sea. 

Besøg i vores kollegas landsby

Da det var Khmer New Year i sidste uge, havde vi fri fra onsdag d. 12. Største delen af cambodjanerne tager ud af byen og hjem til deres hjemstavn under nytår. Onsdag til fredag var vi blevet inviteret af vores kollega Latin til at komme med hende hjem til hendes hjemby. Anna Maria var syg og lå derfor bare på en seng indenfor. Torsdag tog hun tilbage til Phnom Penh, fordi det var rarere at være syg "hjemme".

De følgende beskrivelser er skrevet fra Fridas perspektiv. Anna Maria deltog ikke i tingene, da hun ikke var der, fordi hun lå syg enten hos Latin eller hjemme i PP.

Latins hjemby er en lille landsby. Mange af husene holder køer og høns, og alle har mangotræer og andre frugter og grønsager. Som tidligere nævnt er cambodjanernes fortrukne køretøj scootere eller motorcykler, og i landsbyen var vejene så smalle at der knap nok var plads til en enkelt bil. Man skulle måske tro, at der var meget stille og roligt i landsbyen, men som vi også havde set på vejen derhen, transporterede mange cambodjanere deres kæmpe højtalere med hjem, hvorfor der i landsbyen blev spillet høj musik fra alle mulige steder. 

Latins engelsk er meget begrænset og hendes familie kunne ingenting, så vi fik ikke "snakket" så meget med hendes familie. De virkede dog til at være rigtig glade for, at vi var kommet. De smilede rigtig meget og grinte tit af os, for eksempel når vi skulle smage noget mad, vi ikke før havde smagt, eller når vi skrallede en mango forkert. Flere gange sagde de (på khmer, Latin oversatte), at vi skulle komme igen næste år. 

Der var ikke så meget at lave i landsbyen, så vi fik slappet meget af og spist en masse forskellige traditionelle retter. Vi, Marie, Signe og jeg, badede også flere gange i floden (fuldt påklædte). En dag samlede vi nogle særlige blade på vej derhen, og når man gned dem sammen i hænderne med lidt vand, skummede de, og denne væske kan man bruge som shampoo, hvilket Signe og jeg selvfølgelig skulle prøve. Jeg vil dog sige, at det ikke virkede super godt, men det var sjovt. En anden gang i floden samlede vi muslinger og snegle, som vi fik til aftensmad (blandt en masse andet) om aftenen. 

Når vi havde badet i floden ville vi gerne skylles. Eftersom der ikke er noget "bad", foregår dette i den ene side af haven til fuld beskuelse, hvorfor man skyller sig iført et stykke stof der bindes over brystet og går til midt på låret (når man går i bad, må man altså gerne vise både skuldre og knæ). Vandet er samlet i store cementkrukker, og man bruger en lille plastikspand til at hælde vandet over sig. Det var rigtig sjovt at prøve, men det føles ikke, som om man bliver helt ren, så det var dejligt at komme hjem til en bruser igen. 

Generelt i Cambodja smider man bare skrald. En ting er i gadebilledet i for eksempel Phnom Penh, hvor der ligger meget skrald på gaderne, da der stort set ikke er nogen skraldespande, men noget andet er i ens have. Altså for eksempel hos Latins familie. De havde ikke en eneste skraldespand i huset eller haven, og det var grænseoverskridende at skulle smide plastik og andet fra sig til den ene eller anden side i haven. En gang i mellem laver de bål, samler skraldet sammen og brænder det hele af. Det,  jeg bare ikke forstår, er, hvorfor man hellere vil have skraldet spredt ud over hele haven i stedet for at samle det nogle enkelte steder. 

Det var nogle rigtig gode dage. Det var rigtig sjovt at opleve det meget lokale miljø og smage en masse, nogle gange lækkert og andre gange meget mærkeligt, traditionel, lokal mad.

Signe og Marie foran Latins families hus inden vi skal på cykeltur rundt i nærområdet.

Latin.

Sukkerrørssaft.

Latin og hendes mand graver, hvad de selv kalder, "søde kartofler" op. 

Inden vi tog hjem, tog vi op på en bro, som vidste sig at være alle de lokals stolthed. Helt vildt mange cambodjanere stoppede på motorcykel her for at tage selfies. På billedet ovenfor ses Latins søster, nevø, tante og mand foruden Marie, Signe og jeg. 

Mondulkiri

Sidste weekend tog vi med omkring 30 andre frivillige fra Star Kampuchea (den cambodjanske frivilligorganisation vi arbejder for) på en arrangeret tur til Mondulkiri. Mondulkiri er den største provins i Cambodia, fyldt med bjerge og skove så langt øjet rækker. Efter ca. 8 timers kørsel fra Phnom Penh brød vores bus sammen kun 10 km fra mål. Vi måtte derfor sidde og vente i 2 timer på, at en anden bus kom og hentede os, hvilket var ret frustrerende. Vi fik dog det bedste ud af ventetiden med oreos, kortspil og hyggesnak. Da bussen endelig kom, var vi mere end klar til at køre mod den landsby, hvor vi skulle bo. Da vi ankom, blev vi budt velkommen af den mand, hvis hus vi skulle bo i. Vi blev delt i tre grupper og fik hver især tildelt en hængekøje. Herefter dansede de lokale en dans for os som eftersigende skulle bringe god høst. Med  dansere i traditionel beklædning og spillen på trommer i mørket var dette en meget stemningsfyldt oplevelse. Efter dansen var der aftensmad, som bestod af en masse forskellige lækre retter. Da vi havde spist, sad vi alle sammen og drak nogle øl og spillede kort. Nu ventede der os en nat i hængekøjerne, hvilket viste sig at være lidt af en udfordring. Dels fordi hængekøjerne gyngede fra side til side, og dels fordi de var udstyrede med et myggenet som ikke var spændt ud, og derfor lå nede i hovedet på os hele natten. 

Da vi vågnede næste morgen var vi enige om, at selvom natten i hængekøjen havde haft visse udfordringer, så havde det ikke været så slemt endda. Vi var derfor klar til at indtage  dagen, som bestod af vandring i junglen og badning med elefanter. Det var fantastisk at vandre gennem junglen og krydse floder, se elefanter og bade i vandfald. Mødet med elefanterne var dog ikke helt som forventet,  da vi var blevet fortalt, at de var blevet reddet fra et liv i fangenskab og nu kunne leve et bedre liv. De blev dog stadig ikke behandlet ordenligt, synes vi, men mere som en turistattraktioner i stedet for et levende og værdigt væsen. Da vi havde hilst på elefanterne og fodret dem med nogle bananer, slog vi lejr og gjorde klar til frokost. Efter frokosten skulle vi hjemad, og da begyndte det meget belejligt at stå ned i stænger... Vi skulle op ad nogle stejle bakker, som blev til rutsjebaner af mudder, og det var derfor umuligt ikke at falde, hvilket vi også gjorde. Da vi endelig nåede tilbage var der et stort rengøringsarbejde, specielt af vores sko som var blevet ca 10 cm højere og bredere af rødt klistret mudder. Da alle var mere eller mindre rene drog vi mod Tree Ocean, som er et velkendt udsigtspunkt, hvor vi så solen gå ned over en storslået dal.  Om aftenen spiste vi grillmad, og da vi var mætte drak vi igen øl, og de lokale fyrede op for noget vestligt festmusik. Sreng, som arbejder for Star Kampuchea, informerede os om, at vi var den gruppe der havde drukket flest øl af alle grupper, som tidligere havde været på denne tur. 

På hjemrejsedagen  tog vi til en kaffefarm, hvor vi hver især fik en gratis kaffe og derefter kunne udforske kaffeplanterme og købe nogle lækre kaffebønner, hvis man havde lyst. Herefter gik turen hjem mod Phnom Penh og en hverdag langt fra junglen. 

Gummiplantage.





Teplante.

Durianplante.

Kaffeplante.

Cambodjansk snack: Sticky rice i bambuspind. 

Weekendtur til Kep

Tidligt fredag morgen tog vi alle fire til Kep, hvor vi skulle tilbringe weekenden. Kep ligger ved kysten og er kendt for blandt andet salt- og pebermarker, lækker seafood, Kep Nationalpark og grotter. Da vi ankom, spiste vi frokost og indlogerede os herefter på det guest house, hvor vi skulle bo. Med mad i maven var vi klar til at udforske nationalparken, som lå næsten lige ved siden af, hvor vi boede. Der var meget smukt, og da parken ligger på et bjerg, fik vi virkelig brugt vores ben. 

Inde i parken ligger Kep Butterfly Farm, som er fyldt med de smukkeste sommerfugle. 

Som I kan se, har vi taget mange billeder af de smukke sommerfugle 😜

Om lørdagen var det Annas fødselsdag. Hun blev vækket med fødselsdagssang om morgenen, og derefter tog vi ud og spiste lækker morgenmad. Herefter betalte vi en Tuk Tuk driver for at køre os rundt og se forskellige seværdigheder.

Første stop var saltmarker, hvor man pumper saltvand fra havet ud til en masse små marker og lader vandet fordampe, så man derefter kan indsamle saltet.

Her blev saltet opbevaret. Hvilket, taget i danske standarter betragtet, er ret uhygiejnisk, da børnene samt dem der arbejder på markerne går rundt ovenpå det.

Vores Tuk Tuk driver vidste en masse om de steder vi besøgte, og kunne fortælle os om det på engelsk.

Flere steder i Asien anses det for at være en delikatesse at spise suppe kogt på svalereder. Disse skulle eftersigende være gode for helbredet og blandt andet holde kvinder unge. På billedet ovenfor ses en bygning, hvor man har lavet optimale vilkår for svalerne, så de søger herhen for at bygge deres reder. 

Næste stop var en af Keps mange pebermarker. Vores Tuk Tuk driver kørte os ud til den ældste mark i området. Her fortalte han os om, hvordan man plukkede peberen og at grøn, sort, rød og hvid pebre kommer fra den samme plante.

Herefter tog vi ud til en grotte ved navn Kompong Track. Noget af det første der mødte os,  da vi trådte ind i grotten var en mærkelig mand i bar overkrop, som med det samme begyndte at snakke og ville have os til at følge med ham. Vi afviste ham, men han blev ved med at følge efter os og var meget påtrængende og tog fat i vores arme og prøvede at kysse os. Han gjorde ikke noget positivt for oplevelsen, men selve grotten var flot med små og store statuer af Buddha samt lianer som vi kunne svinge os i.

Vi tog også til et tempel i udkanten af Kep. Dette var et nyere tempel, og det var sjovt at se forskellen på (nyere) templer her i forhold til i Myanmar. De er meget mere farverige her og virker mere kinesisk inspirerede. 

Om aftenen tog vi ud og spiste på Magic Crab, hvor vi også havde spist dagen før; en restaurant der serverer virkelig lækker mad! Med den fantastisk smukke solnedgang i baggrunden, var det et perfekt sted at fejre fødselsdag. Efter vi havde spist, drak vi nogle fødselsdagsdrinks, hyggede og spillede kort. 

Inden vi kørte fra Kep mod Kampot, hvor vi ville tilbringe dagen, tog vi på Crab Market. Her ser man folk fange krabber, hvorefter de bliver opbevaret i en stråkurv i vandkanten indtil nogen viser interesse for at købe krabber. Så hiver ejeren krabbekurven op, og køberen kan selv udvælge sine krabber, som betales pr. gram. 

Anna havde slået sin fod og kunne derfor ikke komme med på udflugten om søndagen. Signe, Marie og Frida tog til Bokor National Park uden for Kampot. På toppen af Bokor Hill Station ligger forladte bygninger, som blev bygget af franskmænd (koloniherrerne) i 1920'erne som et udflugtsmål for franskmændene bosat i Phnom Penh, der i de varmeste måneder søgte ud af byen. Hotellet Bokor Palace var virkelig noget særligt. Det var underligt at gå rundt i rum, der på den ene side var meget majestætiske og samtidig helt forladte. Det var virkelig mærkeligt og meget interessant, svært at beskrive. Her lå også en smuk forladt kirke fra denne tid.

Bedste hilsner herfra