Mondulkiri

Sidste weekend tog vi med omkring 30 andre frivillige fra Star Kampuchea (den cambodjanske frivilligorganisation vi arbejder for) på en arrangeret tur til Mondulkiri. Mondulkiri er den største provins i Cambodia, fyldt med bjerge og skove så langt øjet rækker. Efter ca. 8 timers kørsel fra Phnom Penh brød vores bus sammen kun 10 km fra mål. Vi måtte derfor sidde og vente i 2 timer på, at en anden bus kom og hentede os, hvilket var ret frustrerende. Vi fik dog det bedste ud af ventetiden med oreos, kortspil og hyggesnak. Da bussen endelig kom, var vi mere end klar til at køre mod den landsby, hvor vi skulle bo. Da vi ankom, blev vi budt velkommen af den mand, hvis hus vi skulle bo i. Vi blev delt i tre grupper og fik hver især tildelt en hængekøje. Herefter dansede de lokale en dans for os som eftersigende skulle bringe god høst. Med  dansere i traditionel beklædning og spillen på trommer i mørket var dette en meget stemningsfyldt oplevelse. Efter dansen var der aftensmad, som bestod af en masse forskellige lækre retter. Da vi havde spist, sad vi alle sammen og drak nogle øl og spillede kort. Nu ventede der os en nat i hængekøjerne, hvilket viste sig at være lidt af en udfordring. Dels fordi hængekøjerne gyngede fra side til side, og dels fordi de var udstyrede med et myggenet som ikke var spændt ud, og derfor lå nede i hovedet på os hele natten. 

Da vi vågnede næste morgen var vi enige om, at selvom natten i hængekøjen havde haft visse udfordringer, så havde det ikke været så slemt endda. Vi var derfor klar til at indtage  dagen, som bestod af vandring i junglen og badning med elefanter. Det var fantastisk at vandre gennem junglen og krydse floder, se elefanter og bade i vandfald. Mødet med elefanterne var dog ikke helt som forventet,  da vi var blevet fortalt, at de var blevet reddet fra et liv i fangenskab og nu kunne leve et bedre liv. De blev dog stadig ikke behandlet ordenligt, synes vi, men mere som en turistattraktioner i stedet for et levende og værdigt væsen. Da vi havde hilst på elefanterne og fodret dem med nogle bananer, slog vi lejr og gjorde klar til frokost. Efter frokosten skulle vi hjemad, og da begyndte det meget belejligt at stå ned i stænger... Vi skulle op ad nogle stejle bakker, som blev til rutsjebaner af mudder, og det var derfor umuligt ikke at falde, hvilket vi også gjorde. Da vi endelig nåede tilbage var der et stort rengøringsarbejde, specielt af vores sko som var blevet ca 10 cm højere og bredere af rødt klistret mudder. Da alle var mere eller mindre rene drog vi mod Tree Ocean, som er et velkendt udsigtspunkt, hvor vi så solen gå ned over en storslået dal.  Om aftenen spiste vi grillmad, og da vi var mætte drak vi igen øl, og de lokale fyrede op for noget vestligt festmusik. Sreng, som arbejder for Star Kampuchea, informerede os om, at vi var den gruppe der havde drukket flest øl af alle grupper, som tidligere havde været på denne tur. 

På hjemrejsedagen  tog vi til en kaffefarm, hvor vi hver især fik en gratis kaffe og derefter kunne udforske kaffeplanterme og købe nogle lækre kaffebønner, hvis man havde lyst. Herefter gik turen hjem mod Phnom Penh og en hverdag langt fra junglen. 

Gummiplantage.





Teplante.

Durianplante.

Kaffeplante.

Cambodjansk snack: Sticky rice i bambuspind.