mandag den 20. marts 2017

Første uge i Cambodja

Vi er fire piger fra højskolen, som bor ved den samme familie. Signe, Marie og os to. Signe arbejder samme sted som os, mens Marie arbejder med handikappede. Familien er rigtig sød og fleksibel, hvilket er rigtig dejligt. Sønnen Sea går på universitetet og er kun lidt hjemme. Han snakker fint engelsk, i modsætning til resten af familien, som ikke forstår så meget, så det meste af kommunikationen foregår gennem ham. Desværre har familien den mest irriterende lille hund ved navn Mjin Mjin hvis yndlingsbeskæftigelser er: 1. At bide i vores tæer og tøj 2. Gø hele tiden 3. At skide og tisse overalt indenfor.

I børnehaven Sonlight, hvor vi arbejder er der omkring 30 børn. Der er forholdsvis meget skole i forhold til leg, og meget af undervisningen foregår ved at børnene skal sige ord eller sætninger i kor efter læren. Meget af det er udenadslære, hvor de ikke ved hvad de siger. For eksempel har de lært at svare på spørgsmålet "How are you?" med "I am fine, thank you, and you?", så hvis man vender det rundt, så de spørger "How are you?", og man svarer og spørger "and you?", svarer de "I am fine, thank you, and you?". Nogle af lærerne er ret hårde ved børnene. De kan for ekspempel finde på at slå dem med en pind, hvor der på enden er en gummi hånd, eller trykke dem hårdt ned i skulderen. Det er lidt svært at være en del af. I den klasse Frida er i, er lærerne heldigvis ikke voldelige mod børnene.

Vores generelle indtryk af Cambodja er, at det er meget mere udviklet og vestligt end Myanmar. Ingen går i longyis, som vi nu ellers begge er ejere af, men i jeans, hvilket ikke var accepteret i Myanmar (enkelte gik i jeans men det var mest teenagere, som oprør mod reglerne). I Myanmar tyggede rigtig mange beatle (tobak og urter), hvor folk  i Cambodja ryger almindelige cigaretter. Også bygningerne er anderledes, mere moderne og vestlige. 

Vi får den lækreste frugt til morgen- og aftensmad. Tit er det mango, men vi får også papaja, dragefrugt, mangostan (som vi begge har fundet ud af, at vi elsker!) og der er altid bananer fremme, som vi kan tage. Frugten er bare så meget bedre her! 

Vi har i den første uge taget en tuktuk på arbejde, men i weekenden købte vi cykler og hjelme, så vi kan cykle rundt. Det cambodjanske trafik er naturligvis meget anderledes og meget mere hektisk end den danske, men man finder ret hurtigt ud af, hvordan de kører, og kan følge med biler og scootere over et kryds.  

Vi har besøgt både Killing Fields og S21 museet hvilket har gjort stort indtryk. Det er helt umuligt for os danske at forstå de grusomme hændelser Cambodja har været igennem. Specielt fordi det ligger i så nær en fortid. Dog er det et must see når man besøger landet for virkelig at forstå dets historie.

Bedste hilsner fra os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar