Vi har nu været i Cambodja i en uge, men inden det hele handler om dette sted, vil jeg gerne tilføje nogle ting omkring vores oplevelser og mine observationer i Myanmar.
For det første synes jeg, folk var enormt ivrige og nysgerrige efter at få kontakt med os, hilse eller bare kigge på os. Efter at størstedelen af os havde købt den traditionelle nederdel "longyi", som stort set alle kvinder (og mange mænd) gik med, var der endnu flere lokale, som hilste og tog initiativ til at snakke med os. I Dala (på den anden side af Yangon River) kommer der næsten ingen turister, og de lokale kiggede meget ivrigt efter os og lyste op i smil, når vi hilste eller vinkede. Det var en rigtig stor oplevelse.
Det er populært at være hvid, hvorfor der er whitening i størstedelen af alle cremer, håndsæber, etc. Mange går rundt med lokal "solcreme" i ansigtet. Dette er en creme, som laves ved at et stykke bark gnides mod en rund sten med vand på. Cremen bliver meget lys og smøres især på kinderne. Det så ret fint ud.
Vi havde kun koldt vand på platformen (højskolen), hvilket i starten var en meget kold fornøjelse, men som man nu er blevet vant til. Nu synes jeg, det er rart med et koldt bad, især hvis man er rigtig varm.
Fødder havde rigtig lav status i Myanmar. Det sås for eksempel ved ,at man ikke måtte hænge strømper på tøjstativet højere end andet tøj. Altså de skulle hænge nederst. Ligeledes var det meget forkert at "pege" med fødderne. Min veninde Asta lagde sig for eksempel på jorden for at tage et billede af en pagode, og folk kom hen til hende og bad hende flytte sig, fordi hendes fødder ikke måtte pege mod pagoden, hvilket de gjorde. Ens fødder blev virkelig beskidte! Vi skulle hele tiden tage skoene af, når vi skulle indendørs eller fx gå rundt på området omkring en pagode. Især ved sidst nævnte var det ret så ulækkert, fordi der var meget beskidt blandt andet med fugleklatter osv.
Vi mødte flere aktivistgrupper, og det fik mig virkelig til at tænke. Jeg tænker, det må være forfærdeligt at skulle vælge mellem at kæmpe for at forbedre ens rettigheder og dermed sætte ens eget og måske også ens families liv på spil eller leve "trygt" men undertrykt. Mange af dem havde den indstilling, at nogen bliver nødt til at gøre noget, og det er jeg da enig med dem i. Men nogle har været nødt til at skilles fra deres familie, har været i fængsel og blevet tortureret (i årene op til 2007), og jeg tænker bare, at vi er virkelig heldige i Danmark, at vi ikke står i sådanne dilemmaer.
Der er rigtig mange munke i Myanmar. En af grundene hertil er, at man kan sende sine drengebørn i munkekloster over en kortere (en uge) eller længere (flere år) periode, som en slags "manddomsprøve" eller udvikling fra dreng til mand. Det bliver dog også misbrugt, at munke har særlig status, ved at ikke-munke klæder sig ud og for eksempel kan smugle stoffer, fordi munke ikke altid bliver sikkerhedskontrolleret. Munkene mediterede mindst 8 timer om dagen.
Der var flere store, flotte, guld pagoder i Yangon. Den største var Shwedagon Pagoden. Denne var belagt med guld, som blev vedligeholdt en gang om året. Der var en kæmpe stor kontrast mellem pagoden og de omkring liggende "huse". Blikskure omgivet af skrald. Det er helt vildt, at der er så mange penge inden for religionen, når dele af befolkningen har så lidt.
I Pakokku (langt ude på landet) var jeg på sygehuset i forbindelse med, at jeg var syg. Det var et hospital, som var drevet udelukkende af frivillige og donationer. Det var lidt givet, at jeg, fordi jeg havde penge, skulle donere noget til dem, som betaling for behandlingen. Jeg donerede, hvad svarede til ca. 250 kr. og de blev SÅ glade. De sagde, at for disse penge kunne de købe iltmaskiner og redde liv. Meget overvældende, hvor meget så lidt kan gøre, og meget fantastisk, at kunne hjælpe og mærke deres glæde.
En af dagene da jeg var syg, havde vi home-stays. Jeg var blevet ret dårlig efter morgenmaden og fik en "seng" (dvs. et tæppe på gulvet). Der kom en lokal kvinde hen til mig og mærkede på mine fødder. De var helt kolde, hvilket ikke er så ualmindeligt for mig, men fordi jeg samtidig havde feber, bekymrede det nok kvinden. I hvert fald kom endnu en kvinde til, og de satte sig i min fodende og masserede hver en af mine fødder, mens de snakkede frem og tilbage på deres eget sprog. Endnu en kvinde kom til bare for at være med i snakken, og massagen fortsatte ca. 30 minutter. Det var virkelig en betænksom handling og virkelig dejligt og sjovt at opleve.
Da vi red på "bullcarts" ud af byen, stod folk uden for deres huse for at kigge på os. Man kunne fornemme, at de snakkede om os og de pegede, da også på en af de andre pigers longyi og på mit ansigt, hvori jeg var blevet smurt med lokal "solcreme". Det var virkelig en stor begivenhed, at vi havde boet i byen.
Jeg synes, Bagan var helt fantastisk! Det lå i "dry zone", hvor landskabet minder om ørken- og steppelandskab. I dette landskab var der så fordelt tusindevis af templer og pagoder. Man kunne ikke se noget sted hen uden at se mindst en top. Helt utroligt og fantastisk syn!
Inle Lake var også virkelig noget særligt! Her ligger der hele byer ude på vandet, og man kan INGEN steder komme uden en båd. Ikke engang til naboen. Meget spændende! Vi så flere traditionelle erhverv, hvilket var rigtig fedt.
Fra venstre: Signe (som vi også bor og arbejder med her i Cambodja), Signe Marie, Andrea, en munk, Felicia og Asta.
Frida fodrer fugle med de lokale.
En mand beder foran Sule Pagode.
En kvinde vaske en lille Buddha. I den buddhisme, man ser i Myanmar, har man et særligt forhold til den dag, man er blevet født på. Denne kvinde er højst sandsynligt født på en torsdag og vasker derfor netop denne Buddha.
Fire af os piger i hver vores longyi. Frida til venstre og Anna Maria til højre.
Shwedagon Pagode
Det er meget almindeligt at gå i longyi i Myanmar. Selv denne lille dreng går i sådan en.
Shwedagon Pagode om aftenen.
Dette og det næste billede er fra Dala (Yangons "slum"). De, der ikke har råd til at bo i byen, bor på den anden side af Yangon River i eller omkring "byen" Dala.
Efter home-stay skulle vi med en bullcart videre ned til en flod, hvorfra vi skulle sejle til Bagan.
På dette billede kan man se lidt af "solcremen".
Tidlig morgen i Bagan.
Asta og jeg boede på samme værelse på højskolen og blev rigtig gode venner under opholdet.
Solnedgang over nogle templer i Bagan.
Solopgang.
Sidste billede fra Bagan. I billedet ses også Asta.
Der produceres mursten. Ca. 600 stk. om dagen.
De resterende billeder er fra Inle Lake. Ovenfor ses en fisker som er ude en tidlig morgen.
I sådanne bungalows boede vi, Rigtig lækkert!
Fra venstre og med uret rundt: Amalie, Andrea, AM, Sara, Signe Marie, Karoline og Asta.
Dette sted lavede papir, som de brugte til lamper, paraplyer, boeger etc.
På marked.
Der sælges benzin i vandflasker.
Kvinder trækker tråde ud af lotusstænglen, som skal bruges til vævning.
Således farves mønstre ind.
Karoline og jeg. Bag os ses nogle flydende haver.
Manden luger og høster i sine bede fra sin båd.
Dette og de følgende to billeder er af lokale fiskere.
Hele weekenden kom vi omkring på disse både.
Amalie sidder forrest dernæst AM, Karoline og Sara.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar